w-bet.dk
  • w-bet.dk er blevet til tipperen.dk
  • Stats

System weekend med Thomasen (TmT)

I denne weekend er vores tema systemtips.
Som vi tidligere har behandlet i flere artikler, kan man opnå det største og sikreste tilbagebetaling ved at spille singler.
Men...! - Derfor er det jo tilladt at drømme og skal vi ramme jackpotten på oddset - så skal vi ud i noget systemspil - samt nogle kombinerede kampe direkte på.
I denne weekend har vores ekspert Casper Thomasen fundet 5 kampe til os - som vi forhåbentligt alle kan blive rige på.

NB! - Skulle systmet give underskud - så giver vi 1 biografbillet til alle der åbner en Betfair konto igennem dette link, fra d. 19 - 21 Januar, begge dage inklusiv.
Hvis der kommer underskud, så send dit username og userid på den nye Betfair konto til os på w-bet@wtrade.dk*

*Udbetaling kræver at kontoen er tracket igennem os, husk derfor at slette cookies inden du klikker på linket.

God fornøjelse! - w-bet.dk , d. 19-01-2013


System status

Vi spiller systemet med 25 kroner pr. række, altså en total indsats på 250 kroner.
Samt lige på for 10 kroner.

Resultat: 2/5 ramt + 101 kr. 

Swansea - Stoke - Tabt
WBA - Villa - Vundet
Wigan - Sunderland - Vundet
Kilmarnock - Dundee - Tabt
Chelsea - Arsenal - Tabt

Opdateret d. 20-01-2013, 22:20

Systemet

Kampene er spillet ved Bet365, da det er den bookmaker der set på tværs af kampene leverede det højeste samlede odds. Det højeste odds er skrevet i parentes efter selve spilforslaget.

Kombination 2/5 (25 kroner pr. række, i alt 10 rækker) samt lige på til samlet odds 518,58 ved Bet365 (10 kroner):


Swansea - Stoke X odds 3,4 Bet365

Analyse:
Når Michael Laudrups tropper fra Swansea tager imod The Potters lørdag eftermiddag, er det hvad man må betegne som et klassisk midteropgør i Premier League. Kun et enkelt point er udeholdet fra Stoke City efter Swansea på henholdsvis 9. og 10. pladsen. Hjemmeholdet har haft en utrolig flot sæson, og onsdagens nederlag på 1-0 til Arsenal i FA Cuppen var kun det 3. nederlag i seneste 18 kampe på tværs af alle turneringer. Man har dog spillet mange kampe uafgjort med 9 ud af 22 kampe. Hovedparten af de uafgjorte kampe er dog blevet spillet hjemme i Wales, hvor statistikken siger 3-6-2. I de sidste 5 kampe har man vundet 1 og spillet 4 uafgjort og på hjemmebanen er statistikken 1-3-1. Udeholdet fra Stoke er den samme historie. I halvdelen af deres kampe denne sæson er der ikke fundet en vinder, og statistikken er den samme på udebane hvor den siger 1-6-4. I de sidste 5 udekampe er statistikken 1-3-1. Med tanke på at Swansea spillede en hård kamp i FA Cuppen mod Arsenal i onsdags, og man spiller den måske vigtigste kamp i år på onsdag, når en 2-0 føring fra første semifinale i Capital One Cuppen mod Chelsea skal forsvares, tror jeg på en pointdeling i Wales. Swansea sparede godt nok hele 6 spillere til opgøret mod Arsenal, og det forventes at bl.a. Michu er tilbage i startopstillingen. Jeg tror dog tankerne er på onsdagens kamp, hvor Swansea kan komme i den første finale i klubbens historie.


WBA - Aston Villa X odds 3,80 Bet365 (3,85 Betsson)

Analyse:
Det er to hold komplet uden selvtillid der mødes på The Hawthorns denne weekend. Efter en overraskende god sæsonstart er hjemmeholdet ved at finde deres niveau og er faldet til en nuværende placering som nummer 7. De seneste 9 kampe har kun budt 2 sejre, som er kommet hjemme mod Norwich og ude mod bundproppen fra QPR. Ellers har man kun fået point mod West Ham midt i december, hvor man spillede 0-0. De seneste 3 kampe har alle budt på nederlag, da man før nytår tabte, ikke overraskende, til Manchester United, men mere overraskede var det, at man tabte hjemme til Fulham og senest ude til Reading. I tirsdags røg man så ud af FA Cuppen efter et nederlag til QPR på samlet 2-1 efter et nederlag på 0-1 hjemme. Ifølge statistikken er man det 3. bedste hjemmehold, men det skyldes mere den flotte sæsonstart, end den nuværende form, da man kun er 2-1-2 i de seneste 5 hjemmekampe med en målscore på skuffende 5-5. Dagens modstander fra Aston Villa er absolut heller ikke imponerende i denne sæson. Man ligger lige nu på under nedrykningsstregen på en 18. plads efter sølle 4-7-11. 9 af de 19 point man har hentet er på udebane, hvor man har en statistik på 2-3-6, man har dog formået at hente 5 point i de sidste 5 udekampe. Juleprogrammet var særligt hårdt ved Aston Villa der lukkede hele 17 mål ind i de 4 kampe man spillede. Bl.a. 8-0 blamagen mod Chelsea gjorde ondt. Når jeg alligevel tror på en overraskende point-deling, skyldes det at Aston Villa igen kan råde over kaptajnen Ron Vlaar, der har været ude med skade de sidste 7 uger, og sad på bænken i alle 90 minutter mod Southampton senest. Da der samtidig er tale om et lokalopgør (kun små 10km mellem de to klubber) tror jeg på et intenst opgør, der meget vel kan ende uden vinder. Ingen har hverken råd eller lyst til at tabe dette Midlands Derby.

Wigan - Sunderland 2 odds 3,80 Bet365

Analyse:
Lad det være sagt med det samme, jeg var meget tiltrukket af X'et i denne kamp inden jeg så oddssætningen. Men 3,80 på en udesejr er simpelthen for godt betalt til at jeg kan lade den ligge. Wigan er i denne sæson en af de helt store nedrykningskandidater, i mine øjne, og resultaterne har da heller ikke skuffet denne. 5 sejre, 4 uafgjorte og hele 13 nederlag i 22 kampe er på ingen måder imponerende. På hjemmebanen er det heller ikke bemærkelsesværdigt hvad man præsterer: 2 sejre, 3 uafgjorte og 6 nederlag er det blevet til, og set over de sidste 5 kampe er man det dårligste hjemmehold i ligaen. En enkelt sejr og en uafgjort er det blevet til, efter sejr over Reading d. 24/11. Et Reading hold der ligger placeret på 19. pladsen. Og som i øvrigt er det dårligste udehold i Premier League.
Udeholdet fra Sunderland er så småt begyndt at komme i gang efter en yderst sølle sæsonstart. Man har vundet 3 af de sidste 5 kampe, hvor man kun har tabt til Tottenham og Liverpool, vhilket man alt andet lige må betegne som godkendt. Før det vandt man ude over Southampton og overraskende hjemme over de forsvarende mestre fra Manchester City. Senest vandt man med hele 3-0 over West Ham. Wigan mangler forsvarskrumtappen Antolin Alcaraz udover Adrian Lopez, Ryo Miyaichi og Ben Watson. Som sagt er x'et lokkende, men 2-tallet er så godt betalt at jeg føler det skal have et skud i en kombination.


Kilmarnock - Dundee United X odds 3,25 (3.30 Nordicbet)

Analyse:
Ligesom tilfældet var i Swansea - Stoke, er der her tale om et midteropgør, bare mod nord. I Skotland mødes Kilmarnock der lever en tilværelse på 7. pladsen i den bedste skotske række. Det mest positive man kan sige om dagens hjemmehold er at man aldrig helt ved hvor man har dem. I 21 kampe i denne sæson har de vundet 7, spillet 7 uafgjort og tabt 7 kampe. På hjemmebanen hedder statistikken 4-2-5. 3 af de sidste 4 opgør man har spillet er endt uden vinder, hvor af to af kampene har været mod Motherwell og Hibernian, der begge ligger i toppen af ligaen. Man kan fortælle næsten den samme historie om udeholdet fra Dundee United. De 21 kampe i denne sæson er endt i 6 sejre, 8 uafgjorte og 7 nederlag. 3 af de sidste 5 kampe er endt uden vinder. Disse kampe har været mod Aberdeen, St. Johnstone og Inverness, som alle er placeret i top 6. I et klassisk midteropgør i den skotske liga, der er kendt for at have et meget højt antal uafgjorte kampe (33% i snit), ser jeg høj mulighed for en point deling når nummer 7 tager imod nummer 8.


Chelsea - Arsenal X odds 3,25 Bet365


Analyse:
Der lagt op til et klassisk Londonopgør, når de to storklubber Chelsea og Arsenal krydser klinger søndag aften. Begge er fast inventar i toppen af Premier League selvom de har to vidt forskellige tilgange til dels spillet, men især det at drive en klub. Hvor Chelsea med penge i baglommen har indtaget en plads i toppen af europæisk fodbold, har Arsene Wenger og Arsenal fungeret som talentfabrik for Europas storklubber. Alligevel har man formået at holde sig tæt til toppen i Premier League. Med Theo Walcott og Santi Cazorla som styrmænd har man endnu en gang leveret positive resultater, på trods af afgangen af Robin Van Persie til Manchester United. Chelsea har efter endnu en managerudskiftning fået den tidligere Liverpool-manager Rafael Benitez på bænken. En mand der langt fra er kendt for sprudlende fodbold, hvilket han da heller ikke har leveret i hans første tid i Londonklubben. Efter en række skuffende resultater kulminerende med 0-1 nederlaget til bundproppen QPR og senest 2-2 mod Southampton, efter man i øvrigt var foran med 2-0, er der pres på den gode Benitez. Tilføjelsen af Demba Ba ser dog ud til at kunne afværge det værste målscoringsproblem, men man har dog stadig, som nævnt, ikke været imponerende. Gæsterne fra Arsenal har ikke tabt 5 udekampe i træk, men tabte dog alligevel med 2-0 til Manchester City i den sidste kamp i Premier League. En kamp der dog fik stor indflydelse af et tidligt rødt kort til forsvarsstyrmanden Kocielny. Jeg tror på et meget lige opgør på Stamford Bridge, der sagtens kunne ende uden vinder.
Denne side er lavet af wTrade ApS - Folkene bag w-bet - skal vi lave en side for dig også?