Så er Superligaoptakten nået til den bløde mellemvare. De hold der i den kommende sæson ikke for alvor skal bekymre sig om nedrykning, men heller ikke skal håbe på at få hængt nogen form for metal om halsen efter de 33 runder.
5. AGF
Med fare for at blive kaldt jubelidiot og det der er værre, så vurderer jeg at ”De Hviiie” fra Fredensvang får listet sig op i den bedste halvdel, og sikrer sig den 5. plads, der vil tangere det bedste sæsonresultat siden bronzemedaljerne i sæsonen 96/97. Det var dengang spillere som Lars Windfeld, John Sivebæk, Torben Piechnik, Peter Degn, Stig Tøfting, Thomas Thorninger og Martin Jørgensen udgjorde holdet. Men hvorfor tror jeg at Aarhus’ stolthed, kan indfri bare en smule af forventningerne i år? Jeg fristes til at kalde det sund fornuft, men så ville jeg nok miste den rest af saglighed, jeg må have tilbage efter at placere klubben på 5. pladsen. Men jeg mener der er et stort potentiale i klubben, der i oprykningssæsonen forrige år, endte på netop 5. pladsen – en 5. plads der var mere end inden for rækkevidde sidste sæson, men som glippede som resultat af et horribelt forår. I øvrigt et fænomen man er ved at være godt kendt med i den jyske hovedstad. Alt for mange gange bliver et fremragende efterår, efterfulgt af et pinligt forår, hvor gulddrømme og bombastiske meldinger om medaljer, hurtigt bliver afløst af frygt for deroute og nedrykning. Men i år skal det være anderledes. Transfervinduet er blevet brugt yderst fornuftigt – der er ikke hentet flere østeuropæiske lottokuponer, men i stedet dansk og kvalitet. Hos nedrykkerne fra Horsens er hentet et af de største backtalenter, Alexander Juhl Andersen, til at udfylde den kritiske højre back, som Kirkeskov i nød, har været tvunget til at dække sidste sæson. Derudover har man i Esbjerg hentet Graulund-light. Den måske mest irriterende modstander i superligaen, Jesper Lange, der forhåbentlig kan tilføre målscoringer, som AGF specielt i foråret har savnet. Det er da også blevet til to af slagsen i de træningskampene, hvor specielt sammenspillet med Casper Sloth og Søren Larsen har været og bliver en vigtig brik for holdets succes. Eneste spiller man har sagt farvel til er Atle Roar Håland. Derfor vurderer jeg truppen stærkere end sidste år, også set i lyset er tilgangen af Danny Olsen senest 1. januar.
Mit bud: AGF sætter sig på 5. pladsen
6. Brøndby IF
Efter et kraftigt stormvejr, begynder man så småt at mærke milde vinde på Vestegnen. Konkurs og nedrykning var længe et scenarie der synes at stå skrevet i stjernerne, over den tidligere storklub. Jeg vil her ikke gøre mig til dommer over hvad dette scenarie skyldes, men blot se på de helt tørre realiteter. Overlevelsen i superligaen blev først sikret i allersidste runde, hvor man med en sejr i Horsens sendte værterne en tur på økonomiklassen. Overlevelsen betød også at noget måtte ændres hos de gul-blå. En ny start var nødvendig, man må sige at der er sket en kraftig udskiftning. Der findes ikke mange positioner i organisationen, der ikke har fået sig et nyt ansigt over sommeren. På en yderst vigtig position, har man hentet Thomas Frank ind som erstatning for den fyrede cheftræner Auri Skarbalius. Thomas Frank har været et kendt ansigt i dansk talentproduktion, hvor han siden 2006 har fungeret som landstræner for henholdsvis u16, u17 og senest u19. Det virker som et perfekt match, når man tænker på den ”nye” filosofi, hvor man skal satse på egne talenter, og med et af landets bedste talentfabrikker i ryggen, kan det i fremtiden give voldsomt gode resultater. Det kræver dog tålmodighed, og det er nok der det største spørgsmålstegn skal findes. Findes den tålmodighed på Vestegnen? Og vil de trofaste fans acceptere endnu en sæson i den nedre halvdel, mod at man fremtiden igen kan løfte niveauet med hjælp fra egen avl? På spillerfronten er der i den grad også blevet foretaget udskiftninger til den helt store guldmedalje. Ud er gået et helt hold – 11 spillere. Heriblandt profiler som Dennis Rommedahl og Jens Stryger Larsen, men også løntunge Jan Kristiansen. Ind er til gengæld hentet klogt, og med blik for den kommende filosofi: Martin Ørnskov til den spilstyrende midtbane, ligesom et af sidste sæsons helt store lyspunkter Lukas Hradecky der er hentet i Esbjerg. Senest er den svenske forsvarsklippe Michael Almebäck hentet i Club Brügge. Og noget siger mig, at de ikke er færdige med at hente nyt blod – hvor de så får pengene fra med en feriepengesag hængende over hovedet, ved jeg ikke. Men det er et spændende projekt de har gang i. Jeg tror dog at projektet kræver tid og tålmodighed, før de ønskede resultater kan opnås. Derfor mener jeg at Brøndby skal være glade, hvis de hurtigt kan sikre sig for nedrykning, og derfor kan koncentrere sig om udvikling af truppen.
Mit bud: Brøndby indtager sidste plads i bedste halvdel: 6. pladsen
7. Esbjerg
”Hvad fanden tænker han på!?” Ja, det er der nok nogen af jer der tænker. Esbjerg? På 7. pladsen? Jep, jeg tror desværre for vestjyderne at sidste sæson markerede et yderst positivt comeback til landets bedste række, men enhver succes skal følges op – og det har jeg mere end svært ved at tro Esbjerg kan gøre i år. Og jeg kan faktisk sagtens forestille mig at klubben længe skal kæmpe for ikke at havne i direkte nedrykningsfare. Sidste sæsons oprykkere og forsvarende pokalvindere, har i sommerens transfervindue nærmest styrtblødt profiler, og har sagt farvel til førnævnte Lukas Hradecky og Jesper Lange, men også Nicolai Høgh, Kenneth Fabricius, Steffen Ernemann, lejesvenden Youssef Toutouh og Arnor Smarason – de 7 spillere spillede i snit 24 kampe for de stribede fra Gl. Vardevej i sidste sæson, og det kan ikke undgås at ramme holdet. Og ramme det hårdt. Derudover har man på bænken taget afsked med Jess Thorup, der er blevet ansat som u21landstræner, og i hans sted er kommet Niels Frederiksen fra Lyngby. Til truppen har man på nuværende tidspunkt kun hentet 3 spillere, målmand Frederik Rønnow er fundet i Horsens, talentet Jeppe Andersen samt den hollandske angriber Mick van Buren. Jeg må ærligt indrømme at jeg kender meget lidt til sidstnævnte, men ifølge statistikkerne formåede han at score 13 gange i 27 kampe, i den næstbedste hollandske række i sidste sæson. Hvor højt det vurderes kontra den danske superliga, synes jeg er mere en besværligt at give et svar på. Men han har vist at han ved hvor målet står, og det skal blive spændende at følge i den nye sæson. Ikke desto mindre tror jeg Esbjerg går en yderst svær sæson i møde, der meget vel kan byde på en lavere placering, end jeg her skyder dem til.
Mit bud: Esbjerg tager sig af 7. pladsen.
8. OB
Et hold der gennem de sidste par sæsoner har skuffet i sjældent set grad, er Fyns eneste repræsentant i landets bedste række, OB. 10. pladser de sidste to sæsoner viser en foruroligende stabilitet, der på ingen måder lever op til de ambitioner klubben har. Hvis man tager kvaliteterne spiller for spiller, burde evnerne i Odense række til langt bedre præstationer – men faktum er at spillet på banen har sejlet i hidtil uset grad, hvor det kulminerede i foråret 2013, hvor man var det suverænt ringeste hold med kun formåede at hente 6 point i forårets 13 kampe. Den tager vi lige igen – 6 point i 13 kampe. Det er på ingen måder godt nok, og overlevelsen skyldtes kun et godkendt efterår, hvor man lå på 4. pladsen efter 20 runder. Det er ikke fordi den store forandring skal komme gennem store stjernespillere hentet i det åbne transfervindue, men i stedet gennem et indarbejdet system, som skal give pote, hvis ikke Troels Bechs evindelige snak om processer, blot skal blive til varm luft, og virke mere som et fattigt forsøg på at fjerne fokus, end noget andet. Dog har OB hentet to nye spillere ind – igen i Horsens (som på profilfronten går en uhyre svær sæson i 1. division i møde) har man hentet Martin Spelmann, der kan komme ind med noget vildskab, vindervilje og ærgerrighed, der virker som en akut manglevare i det fynske. Derudover har man hentet Jeppe Hansen i Næsby, hvor han i 2. division i sidste sæson fik scoret 14 mål. Specielt den sidste handel har delt vandene i Odense, hvor det virker til at man havde håbet på en stjerneangriber til at styrke holdet, efter man har mistet Marcus Pedersen. Specielt har sammenligningen med Brøndby og deres ageren på markedet, været nævnt som et bevis på de manglende ambitioner på Fyn. En sammenligning der kan forstås, men dog samtidig en sammenligning, der vidner mere om fans ambitioner, end indsigt i klubbens økonomiske råderum. Jeg føler mig dog overbevist om at OB går en godkendt sæson i møde, men det skyldes i højere grad at der findes hold, med svagere trupper, ringere setup og dårligere forudsætninger, end min tiltro til klubbens præstationer.
Mit bud: OB sniger sig op på 8. pladsen
Det var mit bud på ”Den bløde mellemvare”. Er du enig? Kommenter herunder, eller giv din mening til kende på Twitter. Skriv til mig på @casperthomasen . I morgen vil du her på siden kunne læse mit bud på, hvilke hold der kommer til at udkæmpe en hård kamp for overlevelse.
5. AGF
Med fare for at blive kaldt jubelidiot og det der er værre, så vurderer jeg at ”De Hviiie” fra Fredensvang får listet sig op i den bedste halvdel, og sikrer sig den 5. plads, der vil tangere det bedste sæsonresultat siden bronzemedaljerne i sæsonen 96/97. Det var dengang spillere som Lars Windfeld, John Sivebæk, Torben Piechnik, Peter Degn, Stig Tøfting, Thomas Thorninger og Martin Jørgensen udgjorde holdet. Men hvorfor tror jeg at Aarhus’ stolthed, kan indfri bare en smule af forventningerne i år? Jeg fristes til at kalde det sund fornuft, men så ville jeg nok miste den rest af saglighed, jeg må have tilbage efter at placere klubben på 5. pladsen. Men jeg mener der er et stort potentiale i klubben, der i oprykningssæsonen forrige år, endte på netop 5. pladsen – en 5. plads der var mere end inden for rækkevidde sidste sæson, men som glippede som resultat af et horribelt forår. I øvrigt et fænomen man er ved at være godt kendt med i den jyske hovedstad. Alt for mange gange bliver et fremragende efterår, efterfulgt af et pinligt forår, hvor gulddrømme og bombastiske meldinger om medaljer, hurtigt bliver afløst af frygt for deroute og nedrykning. Men i år skal det være anderledes. Transfervinduet er blevet brugt yderst fornuftigt – der er ikke hentet flere østeuropæiske lottokuponer, men i stedet dansk og kvalitet. Hos nedrykkerne fra Horsens er hentet et af de største backtalenter, Alexander Juhl Andersen, til at udfylde den kritiske højre back, som Kirkeskov i nød, har været tvunget til at dække sidste sæson. Derudover har man i Esbjerg hentet Graulund-light. Den måske mest irriterende modstander i superligaen, Jesper Lange, der forhåbentlig kan tilføre målscoringer, som AGF specielt i foråret har savnet. Det er da også blevet til to af slagsen i de træningskampene, hvor specielt sammenspillet med Casper Sloth og Søren Larsen har været og bliver en vigtig brik for holdets succes. Eneste spiller man har sagt farvel til er Atle Roar Håland. Derfor vurderer jeg truppen stærkere end sidste år, også set i lyset er tilgangen af Danny Olsen senest 1. januar.
Mit bud: AGF sætter sig på 5. pladsen
6. Brøndby IF
Efter et kraftigt stormvejr, begynder man så småt at mærke milde vinde på Vestegnen. Konkurs og nedrykning var længe et scenarie der synes at stå skrevet i stjernerne, over den tidligere storklub. Jeg vil her ikke gøre mig til dommer over hvad dette scenarie skyldes, men blot se på de helt tørre realiteter. Overlevelsen i superligaen blev først sikret i allersidste runde, hvor man med en sejr i Horsens sendte værterne en tur på økonomiklassen. Overlevelsen betød også at noget måtte ændres hos de gul-blå. En ny start var nødvendig, man må sige at der er sket en kraftig udskiftning. Der findes ikke mange positioner i organisationen, der ikke har fået sig et nyt ansigt over sommeren. På en yderst vigtig position, har man hentet Thomas Frank ind som erstatning for den fyrede cheftræner Auri Skarbalius. Thomas Frank har været et kendt ansigt i dansk talentproduktion, hvor han siden 2006 har fungeret som landstræner for henholdsvis u16, u17 og senest u19. Det virker som et perfekt match, når man tænker på den ”nye” filosofi, hvor man skal satse på egne talenter, og med et af landets bedste talentfabrikker i ryggen, kan det i fremtiden give voldsomt gode resultater. Det kræver dog tålmodighed, og det er nok der det største spørgsmålstegn skal findes. Findes den tålmodighed på Vestegnen? Og vil de trofaste fans acceptere endnu en sæson i den nedre halvdel, mod at man fremtiden igen kan løfte niveauet med hjælp fra egen avl? På spillerfronten er der i den grad også blevet foretaget udskiftninger til den helt store guldmedalje. Ud er gået et helt hold – 11 spillere. Heriblandt profiler som Dennis Rommedahl og Jens Stryger Larsen, men også løntunge Jan Kristiansen. Ind er til gengæld hentet klogt, og med blik for den kommende filosofi: Martin Ørnskov til den spilstyrende midtbane, ligesom et af sidste sæsons helt store lyspunkter Lukas Hradecky der er hentet i Esbjerg. Senest er den svenske forsvarsklippe Michael Almebäck hentet i Club Brügge. Og noget siger mig, at de ikke er færdige med at hente nyt blod – hvor de så får pengene fra med en feriepengesag hængende over hovedet, ved jeg ikke. Men det er et spændende projekt de har gang i. Jeg tror dog at projektet kræver tid og tålmodighed, før de ønskede resultater kan opnås. Derfor mener jeg at Brøndby skal være glade, hvis de hurtigt kan sikre sig for nedrykning, og derfor kan koncentrere sig om udvikling af truppen.
Mit bud: Brøndby indtager sidste plads i bedste halvdel: 6. pladsen
7. Esbjerg
”Hvad fanden tænker han på!?” Ja, det er der nok nogen af jer der tænker. Esbjerg? På 7. pladsen? Jep, jeg tror desværre for vestjyderne at sidste sæson markerede et yderst positivt comeback til landets bedste række, men enhver succes skal følges op – og det har jeg mere end svært ved at tro Esbjerg kan gøre i år. Og jeg kan faktisk sagtens forestille mig at klubben længe skal kæmpe for ikke at havne i direkte nedrykningsfare. Sidste sæsons oprykkere og forsvarende pokalvindere, har i sommerens transfervindue nærmest styrtblødt profiler, og har sagt farvel til førnævnte Lukas Hradecky og Jesper Lange, men også Nicolai Høgh, Kenneth Fabricius, Steffen Ernemann, lejesvenden Youssef Toutouh og Arnor Smarason – de 7 spillere spillede i snit 24 kampe for de stribede fra Gl. Vardevej i sidste sæson, og det kan ikke undgås at ramme holdet. Og ramme det hårdt. Derudover har man på bænken taget afsked med Jess Thorup, der er blevet ansat som u21landstræner, og i hans sted er kommet Niels Frederiksen fra Lyngby. Til truppen har man på nuværende tidspunkt kun hentet 3 spillere, målmand Frederik Rønnow er fundet i Horsens, talentet Jeppe Andersen samt den hollandske angriber Mick van Buren. Jeg må ærligt indrømme at jeg kender meget lidt til sidstnævnte, men ifølge statistikkerne formåede han at score 13 gange i 27 kampe, i den næstbedste hollandske række i sidste sæson. Hvor højt det vurderes kontra den danske superliga, synes jeg er mere en besværligt at give et svar på. Men han har vist at han ved hvor målet står, og det skal blive spændende at følge i den nye sæson. Ikke desto mindre tror jeg Esbjerg går en yderst svær sæson i møde, der meget vel kan byde på en lavere placering, end jeg her skyder dem til.
Mit bud: Esbjerg tager sig af 7. pladsen.
8. OB
Et hold der gennem de sidste par sæsoner har skuffet i sjældent set grad, er Fyns eneste repræsentant i landets bedste række, OB. 10. pladser de sidste to sæsoner viser en foruroligende stabilitet, der på ingen måder lever op til de ambitioner klubben har. Hvis man tager kvaliteterne spiller for spiller, burde evnerne i Odense række til langt bedre præstationer – men faktum er at spillet på banen har sejlet i hidtil uset grad, hvor det kulminerede i foråret 2013, hvor man var det suverænt ringeste hold med kun formåede at hente 6 point i forårets 13 kampe. Den tager vi lige igen – 6 point i 13 kampe. Det er på ingen måder godt nok, og overlevelsen skyldtes kun et godkendt efterår, hvor man lå på 4. pladsen efter 20 runder. Det er ikke fordi den store forandring skal komme gennem store stjernespillere hentet i det åbne transfervindue, men i stedet gennem et indarbejdet system, som skal give pote, hvis ikke Troels Bechs evindelige snak om processer, blot skal blive til varm luft, og virke mere som et fattigt forsøg på at fjerne fokus, end noget andet. Dog har OB hentet to nye spillere ind – igen i Horsens (som på profilfronten går en uhyre svær sæson i 1. division i møde) har man hentet Martin Spelmann, der kan komme ind med noget vildskab, vindervilje og ærgerrighed, der virker som en akut manglevare i det fynske. Derudover har man hentet Jeppe Hansen i Næsby, hvor han i 2. division i sidste sæson fik scoret 14 mål. Specielt den sidste handel har delt vandene i Odense, hvor det virker til at man havde håbet på en stjerneangriber til at styrke holdet, efter man har mistet Marcus Pedersen. Specielt har sammenligningen med Brøndby og deres ageren på markedet, været nævnt som et bevis på de manglende ambitioner på Fyn. En sammenligning der kan forstås, men dog samtidig en sammenligning, der vidner mere om fans ambitioner, end indsigt i klubbens økonomiske råderum. Jeg føler mig dog overbevist om at OB går en godkendt sæson i møde, men det skyldes i højere grad at der findes hold, med svagere trupper, ringere setup og dårligere forudsætninger, end min tiltro til klubbens præstationer.
Mit bud: OB sniger sig op på 8. pladsen
Det var mit bud på ”Den bløde mellemvare”. Er du enig? Kommenter herunder, eller giv din mening til kende på Twitter. Skriv til mig på @casperthomasen . I morgen vil du her på siden kunne læse mit bud på, hvilke hold der kommer til at udkæmpe en hård kamp for overlevelse.
RSS Feed